Dioder
På denne side finder du de forskellige typer af diode ensrettere Kreidler brugte på deres forskellige modeller for at ensrette AC strømmen fra tændingssystemets strømspoler til DC ladestrøm for batteriet
Senere gik man over til at bruge ULO boksene som selvstændig enhed eller i kombination med diode ensretterne som er beskrevet herunder
Du kan fide mere om ULO under ULO elektronik
Da en ny type vedligeholdes fri batterier af typen Ni-Cd (Nikkel-Cadmium) begyndte at gøre deres indtog i industrien, udviklede ULO et nyt system, hvor man kunne have både batteriet, sikringen og ladesystem i en lille elektronik boks.
ULO EBL 801 boksen blev født.
Dette blev fremtiden for alle Tyske 50CC fabrikanter og blev således også implementeret på Kreidlers modeller med blinklys.
Der var flere udgaver af dette system, Kreidler valgte forskellige systemer til forskellige modeller, herunder kan ses de dioder som indgik i disse systemer.
ULO EBL 801 systemet kan findes her
Type: 1 BOSCH Diode ensretter
Type: 1 Diode ensretter
Kreidler introducerede ensretter dioderne i forbindelse med deres første model med blinklys, dette var Kreidler modellen RS-B fra 1975. Her blev der i ledningsnettet monteret 1 diode med det formål, at bruge noget af energien fra bremselysspolen (08.19.08) til at lade batteriet op, så blinklysene altid fungerede, så længe der var strøm på batteriet.
Dette kan ses på ledningsnet 87-84-81, for 1975 modellen af RS-B/RSH-B, på ledningsnet
87-84-81a for 1976 modellen af RS-B/RSH-B, men også på RS-L modellerne med blinklys samt enkelte RMC modeller med blinklys.
Batteriet var af typen blybatteri, 6 volt, 6,8 ampere.
Dioden var fremstillet af Bosch og kan ses her til højre, den tilsvarende diode er BY251.
Diode: Bosch Nr. 0 212 901 0001, Kreidler Nr. 97.03.17
Beskyttelses hætte: Bosch Nr. 2 200 522 002, Kreidler Nr. 15.22.13
Type: 2 ULO Diode ensretter
Type: 2 Diode ensretter
Denne diode ensretter består af 2 dioder der ensretter og sammenfaser strømmen fra bremselysspolen og lavspændings siden af tændspolen, med det formål, at bruge noget af energien fra disse, til at lade batteriet op i ULO 801 03 72 elektronikboksen, så blinklysene altid fungerede når der var strøm på batteriet.
Ensretteren var fremstillet af ULO og kan ses her til højre, de tilsvarende dioder er BY251.
ULO Nr. 802 02 Kreidler Nr. 97.13.28
Denne model ensretter blev brugt på de fleste tyske Mokick RMC modeller med blinklys.
Denne model ensretter blev også brugt på den danske RMC med blinklys.
Type: 3 ULO Diode ensretter
Type: 3 Diode ensretter
Denne ensretter er af samme type som ovenfor men består af 3 dioder der ensretter og sammenfaser strømmen fra bremselysspolen, instrument-lysspolen og lavspændings siden af tændspolen, med det formål, at bruge noget af energien fra disse, til at lade batteriet op i ULO 801 03 72 elektronikboksen, så blinklysene altid fungerede så længe der var strøm på batteriet.
Ensretteren var fremstillet af ULO og kan ses her til højre, de tilsvarende dioder er BY251.
Ulo Nr. 802 03 Kreidler Nr. 97.13.29
Denne model ensretter blev brugt på enkelte tyske Mokick RMC-BG blinklys modeller med kabeldiagram 87.82.86 og 87.82.86/2
Type: 4 ITT Zener Diode ensretter
Type: 4 Zener Diode ensretter
Denne zener diode ensretter er af anden type en alle de ovenstående.
Zener dioden ensretter strømmen i en retning men kan også regulere spændingen i den anden retning, ZX 6,2 dioden regulere spændingen til 6,2 volt, disse var isat for at glødepærene ikke skulle brænde hurtig ud
På Kreidler modellen MP 9 sidder der to dioder i systemet frem til stel Nr. 2 409 540.
På kreidler modellen MP 19 sidder der to dioder i systemet.
Ensretteren er fremstillet af ITT og kan ses her til højre.
ITT Nr. ZX 6,2 Kreidler Nr. 285.05.03
Denne model zener diode blev brugt på de amerikanske modeller MP 9 og MP 19
Type: 5 Diode ensretter
Type: 5 Diode ensretter
Denne diode ensretter er som type 1, en enkel ensretter diode.
Dioden ensretter strømmen i en retning og spærre i den anden retning.
Dioden blev indsat som stel diode for den potentialefri tændspole i serie med en for-modstand der skulle sikre et kraftig bremselys og en ordentlig tændingsgnist når der blev trukket strøm fra denne spole.
På Kreidler modellen MP 9 sidder der en diode i systemet frem til stel Nr. 2 409 540.